Overdådig julefrokost til halv pris

Mens træerne taber de sidste efterårsblade nærmer den traditionsrige og hyggelige juletid sig med stormskridt. Det fejrer Ravelinen med årets bedste tilbud på en overvældende julebuffet med alt, hvad hjerter og ganer kan begære. Den klassiske julebuffet – med fri bar – er tilsat et suverænt stand-up show og et fem-mands danseorkester, der får danseskoene til at gløde. Totaloplevelsen tilbydes eksklusivt til modtagerne af Ravelinens nyhedsbrev samt deres familie og venner.
Og du får det hele for det halve til kun 425 kr.

Klassisk julebord:
Fredag den 27. november omdannes Ravelinen til centrum for byens mest landlige julefrokost-arrangement. Når velkomstdrinken er nydt, så venter 14 af klassiske juleretter fra restaurantens kvalitetsbevidste køkken, hvor råvarerne er udvalgt med et vågent øje for kvalitet.

Fri bar:
Til den store julemenu hører der udvalgte vine, pilsner øl, Tuborgs Julebryg samt alle vand i tidsrummet kl. 18.30 og frem til kl. 01.45 ad libitum

Flæk af grin og puds danseskoene

Når julemaden har fundet sine ejermænd og kvinder byder Jan & Hurra på motion af lattermusklerne. De er kendt fra DR2s ¨Bertelsen¨ og som husorkester i TV Zulus satireserie Zahles Top Ti. Når de herrer hopper på scenen, så er det med et forrygende morsomt, absurd og hæsblæsende show. En uskøn blanding af musik, snak og komik. Det er ikke altid pænt eller børnevenligt … men der er garanti for godt humør og høj latter.   Når latteren har lagt sig, går vores velsvingende fem-mands orkester på scenen og trykker den af med tophits fra de sidste 20 år. De spiller en kombination af populær dansemusik, men leverer også et fremragende Beatles show.

Skal vi feste til halv pris?

Kuvertprisen for fredag den 27. november med fuld knald på er beskedne 425 kr. Det er det halve af normalprisen. Kuvertprisen indholder velkomstdrink, julebuffet, juleunderholdning og live-musik. Og en masse feststemte julegæster på Københavns smukkeste restaurant med søudsigt!   Pladser kan kun bestilles via email: post(at)ravelinen.dk og yderligere info om bla. menu kan findes på www.ravelinen.dk/jul



Åbent alle ugens 7 dage

Restaurant Ravelinen har altid åbent, hvis du har lyst til at smage vores dejlige mad. Alle ugens dage holder vi åbent fra 11.30 til 21.00. Vores køkken lukker kl. 20.00 om aftenen. Vi tager altid imod bestillinger, og vil gøres vores bedste for, at du får en god oplevelse.

Gratis gløgg og æbleskriver d. 20. december

Den 20. december lukker Ravelinen køkkenet efter en travl julemåned. De velfortjente feriedage til vores dygtige og flittige personale vil vi gerne fejre med gratis gløgg og æbleskiver til alle, der slår vejen forbi den 20. december mellem kl. 15.00 og 20.00. Vi håber at se dig.



Nyt innovativt menukort

I årets løb har Ravelinen haft besøg af en perlerække af Danmarks allerbedste kokke, som har tryllet fabelagtige menuer frem til deltagerne i Ravelinens madklub. Nikolaj Kirk og hans makker Mikkel Maarbjerg, David Fischer, Daniel Letz samt mange andre, der til dagligt holder gryderne i kog på toprestauranterne i København, har inspireret vores gæster med forrygende kogekunst. Men de har også inspireret vores egne kokke til at udvikle et sublimt menukort.   Forretter: fra torsketatar til andebryst Derfor kan vi nu tilbyde Ravelinens hidtil stærkeste og mest gennemarbejdede menukort. De fem pletskud som udgør mulighederne blandt vores forretter veksler mellem grillede tigerrejer på spyd i marineret ruculla og lime med semisoltørrede tomater på babysalat. Og til røget torsketatar med æble/balsamico dressing med babysalater og ørredrogn. Men du kan også sætte tænderne i et velvoksent blommeglaseret andebryst med saltbagte skalotteløg og sprøde grøntsager. Der er lidt for enhver smag til en pris á 82 kroner for en forret.   Hovedretter: fra Angus okse til øl-braisseret lammeskank De fem hovedretter der udgør aftenmenukortet er skabt gennem hårdt og fatasifuldt arbejde i køkkenet. Fra den klassiske 300 grams Rib eye steak af amerikansk Angus okse med sauterede grøntsager og fond braisserede kartofler og mild madagascar peber sauce. Og til vegetarretten der består af champignon og cornichons stroganoff med spinat/parmesan kartoffelmos og dagens hjemmebagte brød. Men også vores menu med den helstegte rødspætte eller lammeskanken braisseret i mørk øl har været udsat for en gastronomisk nyfortolkning, der skal udfordre både syns- og smagssansen hos vores gæster. Hovedretterne svinger fra 158 til 278 kr. for 300 gram Rib Eye af Amerikansk Angus okse.  

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev eller ønsker det tilsendt en anden e-mailadresse, så skal du blot skrive dette til os på post(at)ravelinen.dk   Vi behandler alle adresser med yderste diskretion, og videregiver på ingen måde din e-mailadresse.