Stjernekokke kikker forbi Ravelinen

Så er der stjerner på besøg i Ravelinens madklub. Denne gang får vi besøg af ingen ringere end Daniel Letz og David Fischer,  som helt ekstraordinært er samlet og bliver aftenens makkerpar i køkkenet. Arrangementet løber af stablen fredag d. 9. oktober 2009, kl. 18.00, hvor alle forudsætninger for en gastronomisk aften i særklasse er tilstede!

Daniel Letz forlod Frankrig i 1980 for som 22-årig at blive køkkenchef på den legendariske restaurant Kong Hans Kælder. Få år senere fik stedet de første danske stjerner i Michelin Guiden. Daniel endte med at stå i spidsen for restauranten i 18 år, indtil han i 1997 åbnede sit brasserie Le Saint Jacques på Østerbro. Det er et af byens små hyggelige, franske spisesteder med et køkken, der er inspireret af det franske landkøkken. Senere etablerede han også delikatesseudsalget Letz Shop, som ligger umiddelbart overfor restauranten på Østerbro.

Aftenens makker er David Fischer, som er udlært hos Daniel Letz. Senere fortsatte David i en periode som souschef hos Hurtigkarl i Ålsgårde. Herefter arbejdede han på et par franske restauranter og sluttede med to år i Italien, hvor David stod i køkkenet på Roms eneste trestjernede Michelin restaurant La Pergola. Her tryllede han ved pastagryderne fem dage om ugen fra klokken 11.00 til klokken 01.00. Men i snart 2 år har David nu drevet sit eget pastaværtshus – Fisher - på Østerbro, hvor der serveres enkel og velsmagende mad til meget rimelige priser.

Til Daniel og Davids spændende 4-retters menu, vil der være en tilsvarende dejlig vinmenu. Efter maden serveres kaffe/the samt en cognac/likør. Hele herligheden med aperitif, 4-retters menu, vinmenu samt kaffe koster 425 kr. pr. snude.

Du kan højest reservere 4 pladser pr. invitation. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet. Bestilling af pladser kan kun ske via mail på post(at)ravelinen.dk og kan altså ikke bestilles via telefon.



Hold årets julefrokost på Ravelinen

Alle ugens dage i julemåneden er det muligt at bestille julefrokost på Ravelinen. Lækker, klassisk julefrokost som serveres både til frokost og aften. Og det gælder både mindre reservationer og store selskaber med op til 360 gæster.  

På de store julefrokost-fredage tilbyder vi også et samlet julefrokostarrangement med velkomstdrink, det store julebord, kaffe, alle almindelige drikkevarer og ikke mindst levende musik og underholdning til samlet 825 kr. per kuvert. Underholdningen tager Lars le Dous sig af. Han er bl.a. kendt fra P4's Selvsving. Når latteren lægger sig, sætter vores velsvingende 5-mands orkester piv i læggehønen med hits fra de sidste 20 år. De vil spille en kombination af populær dansemusik og levere et forrygende Beatles show. Rammerne er med andre ord mere end klar. I kan bare komme an!

Se mere på: Ravelinen's jul

Her et par links til musikken og underholdningen: Beatles Orkestret og Jan og Hurra



Vi fortsætter og har åbent alle ugens dage

Vi har valgt at fortsætte med vores udvidede sæsonen, så vi nu har åbent alle ugens dage fra kl. 11.30 og frem til kl. 21.00 helt frem til søndag d. 20. december.

Haven vil være overdækket, så man stadig kan nyde den fantastiske udsigt eller benytte sig af vores to hyggelige opvarmede pavilloner med udsigt over vandet.

Så hvis du får lyst til dejlig mad i hyggelige omgivelser lige midt i byen, så byder vi gerne velkommen !



Vores hidtil bedste menukort

I forbindelse med vores konstante udvikling af menukortet, har vi lavet et rigtig spændende menukort for efteråret.
Med det prøver vi at holde os til det danske køkken, men udvikler os samtidig i forhold til den moderne verden, vi lever i. Først og fremmest bruger vi vores dygtige kokkes kunnen, men finder også nye og bedre produkter end dem, vi kender i dag.

Endnu mere hjemmelavet, endnu flere udvalgte råvarer og endnu flere detaljer ! Vores gæster skal opleve vores hidtil bedste menukort med massere af dejlig mad lavet med omtanke.

Du skulle næsten prøve !



Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet !

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev eller ønsker det tilsendt en anden e-mailadresse, så skal du blot skrive dette til os på post(at)ravelinen.dk   Vi behandler alle adresser med yderste diskretion, og videregiver på ingen måde din e-mailadresse.