Hvem opfandt korkproppen ?
Den franske munk Dom Pérignon, der er blevet tilskrevet æren for at opfinde korkproppen til champagneflaskerne, siges at have stjålet ideen fra spanske pilgrimme, der valfartede til Frankrig med lædersække med korkproppe. Andre mener, at det var under sit ophold i et kloster i Extremadura, at Dom opdagede, at barken fra korkegen var et meget fleksibelt materiale.

Hvor kommer korken fra ?
Kork fremstilles af bark fra korkegen, og de stedsegrønne træer kan blive op til 30 meter høje. Portugal står for halvdelen af verdens korkproduktion, mens Spanien står for en fjerdedel.
Fra korkegen bliver plantet, til barken kan fjernes for første gang, går der ca. 30 år, men kvaliteten af den første bark, der fjernes fra korkegen er dog ikke god nok til, at den kan anvendes til produktion af korkpropper. Når den første bark er fjernet, går der igen 10-12 år, før barken er vokset ud, men heller ikke denne bark kan anvendes. Det er først tredje gang, at barken kan anvendes til fremstillingen af korkpropper.