Foråret er godt på vej - og vi åbner i dagI dag er det Dronning Margrethes fødselsdag og derfor også den dag, hvor vi traditionen tro åbner Restaurant Ravelinen.Vi har selvfølgelig inviteret Margrethe og i anledning af hendes fødselsdag, byder vi på gratis fødselsdagslagkage til vores gæster. Ydermere byder vi også de spisende gæster på et stort glas dejlig Forårsbryg fra Husbryggeriet Jacobsen. Vi har helt specielt, og som den eneste restaurant fået lov til at få den dejlige øl leveret på fad. Og bryggeriet kommer og leverer øllet på en fin gammel hestevogn. Læs mere her: www.ravelinen.dk
Nikolaj Kirk laver madSå er madklubben på banen igen med Nikolaj Kirk som gæstekok. Denne gang torsdag d. 7. maj 2009 kl. 18.00 - Store Bededags aften.Nikolaj er en af de yngre kokke, der talentfuldt har skabt sin helt egen stil med originale sammensætninger og et stort krav til kvalitet. Allerede som 19-årig var Kirk chef for succesrestauranten Olsen. Nikolaj Kirk stod som repræsentant for ¨de unge vilde¨ kokke, der med en blanding af avancerede eksperimenter, højt humør og hårdt slid gav nyt blod til dansk madkultur. I de seneste 10 år har Kirk været chef for en række af de bedste køkkener i København og er altid blevet hyldet af madanmelderne. Og nu er Nikolaj Kogemand, som han selv kalder sig, kalr med nye gastronomiske oplevelser på Restaurant Ravelinen. Læs mere her: www.nikolajkirk.dk Til Nikolajs spændende menu har vi lavet en tilsvarende dejlig vinmenu, som vil blive præsenteret under middagen. Ud over vinene til maden vil der til at starte med være en lille aperitif og efter maden serveres kaffe/the efter individuelle ønsker. Hele herligheden med aperitif, menu, vinmenu og kaffe koster 375 kr. - altså langt under normalpris for sådan et arrangement. Der vil være 50 pladser, og man kan højest reservere 4 pladser pr. invitation. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet. Bestilling af pladser til smagningen kan kun ske via mail på post@ravelinen.dk og kan altså ikke bestilles via telefon.
Nyt menukortI forbindelse med vores åbning har også vores menukort fået en forårsklargøring. Vi vil i endnu højere grad lave mad efter devisen mad med omtanke. Og vi er hele tiden på udkik efter nye spændende råvarer, som kan forbedre vores menukort.Et af stederne hvor vi har lavet en forbedring er vores sild. Ud over at vi laver en af byens bedste stegte sild med sennep og frisk dild, så sætter vi nu hele håndflåede sildefileter på kortet. Dvs. at både vores marinerede sild samt karrysild vil blive lavet med en hel sildefilet med dertilhørende tilbehør. Et andet nyt tiltag er vores alveskank brassieret i mørk øl med små gulerødder, grillede springløg og en grov hjemmelavet kartoffelmos.
RoomserviceAt få maden bragt til døren bliver mere og mere populært. Vi har derfor lavet en aftale med det netbaserede Roomservice.dk til at stå for vores udbringning af mad.Roomservice har valgt kun at beskæftige sig med kvalitetsrestauranter til glæde for alle madglade og kvalitetsbevidste københavnere. Room Service går forrest med et nyt miljøvenligt initiativ, nemlig udbringning i el-biler. El-bilerne udleder ingen CO2 og har derfor ingen negativ effekt på luftforureningen i København. Og vel og mærke med et udbringningsgebyr på kun 65 kr. Læs mere her: www.roomservice.dk
Fantastiske vine til en billig pengeVi har valgt at udvide vores vinkort med flere bedre vine. Og vi har valgt at fortsætte vores alternative stategi omkring prissætningen, sådan at mellem- og topvine bliver uforholdsmæssig billige i forhold til andre steder. Altså vine som f. eks. i indkøb koster 100 kr. sælger vi til 300 kr. Andre ville have taget 400-500 kr. Og aldrig har dyre vine været billigere. En vin til 500 kr. bliver solgt til 800 kr. Andre steder ville ofte have sat prisen til 1000-1500 kr.Vi syntes, det er en meget mere fair og moderne prispolitik og håber det giver lyst til at nyde et godt glas vin i vores omgivelser. Håber det kan friste !
Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet !Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev eller ønsker det tilsendt en anden e-mailadresse, så skal du blot skrive dette til os på post@ravelinen.dk Vi behandler alle adresser med yderste diskretion, og videregiver på ingen måde din e-mailadresse. |
NyhedsbrevWienerschnitzlens historieFaktisk stammer wienerschnitzlen hverken fra Østrig eller Tyskland, men derimod fra Norditalien, hvor den kan spores helt tilbage til 1134. Her blev retten tilsyneladende serveret til et middagsselskab i Milano under navnet Cotoletta alla Milanese.Udtrykket winerschnitzel kan dateres tilbage til 1862, hvor en berømt østrigsk general Johan Joseph Radetzky, som tilbragte meget af sin tid tæt på Milano, introducerende retten for wienerne.
Frilandsgris på gaflenGrise er meget aktive dyr. Det er vigtigt, at de har plads til at bevæge sig og mulighed for at aktivere sig selv. Grisene bruger helt op til 45 % af døgnet på at være aktive og resten på hvile fra naturens side. Grambogård grisen går i løsdrift og har adgang til foder hele døgnet rundt, derudover har de dybstrøelsen at rode i og friskt halm hver dag. På den måde ender grisene som tilfredse og rolige.
Julefrokost på RavelinenLeder du efter en julefrokost udover det sædvanlige, så har du netop fundet den. Hos Restaurant Ravelinen på Christianshavn bygger vi vores hyggelige sommer-restaurant om til byens festligste julefrokost-sted med panoramaudsigt over voldgraven. Julemaden vi tilbyder er dansk kvalitetsmad. Det betyder, at alt ned til den mindste detalje er hjemmelavet af friske råvarer. Ingen mad fra dåser eller bøtter.
|










