Carlsberg leverer ølletRavelinen er lige stedet til en svalende bajer - ikke mindst udendørs i sommervarmen.Øllet kommer fra det verdenskendte Carlsberg, som mange af os fik lejlighed til at stifte nærmere bekendskab med gennem TV’s stort anlagte serie "Bryggeren".Øl-produktionen startede i Brolæggerstræde, her var det hvidtøl der var sagen. Manden bag navnet Carlsberg var brygger J.C. Jacobsen der flyttede bryggeriet til Valby Bakke og opkaldte det efter sin søn Carl. Produktionen startede her i 1847. Bryggeriet fik senere navnet Gamle Carlsberg, fordi sønnen startede sit eget Ny Carlsberg Bryggeri. Idag er det gamle anlæg fra 1840’erne industrihistorisk museum.
Fra Carlsberg har byen iøvrigt fået et utal af monumenter og bygningsværker som gave. Det er blandt andre væksthusene i Botanisk Have, tårnet på Nikolaj Kirke og Videnskabernes Selskabs bygning overfor Ny Carlsberg Glyptotek. Og ikke mindste Den lille Havfrue fra 1913 ved Langelinie. Den lille Havfrue er gået hen og blevet vores nationalsymbol. Man kan ikke besøge København uden at se hende eller lade sig fotografere sammen med hende, ligesom man ikke kan være bekendt at besøge New York uden at se Frihedsgudinden. Også genopbygningen af Frederiksborg Slot i Hillerød er en gave fra Carlsberg, der er både datidens og nutidens store kunstmæcen. En af hovedarkitekterne bag Carlsbergs flittige byggevirksomhed rundt omkring var Vilhelm Dahlerup, som vi også kender fra Det Kgl. Teater, Pantomimeteateret i Tivoli og Søpavillonen. Peter Olesen, journalist og forfatter |
NyhedsbrevWienerschnitzlens historieFaktisk stammer wienerschnitzlen hverken fra Østrig eller Tyskland, men derimod fra Norditalien, hvor den kan spores helt tilbage til 1134. Her blev retten tilsyneladende serveret til et middagsselskab i Milano under navnet Cotoletta alla Milanese.Udtrykket winerschnitzel kan dateres tilbage til 1862, hvor en berømt østrigsk general Johan Joseph Radetzky, som tilbragte meget af sin tid tæt på Milano, introducerende retten for wienerne.
Frilandsgris på gaflenGrise er meget aktive dyr. Det er vigtigt, at de har plads til at bevæge sig og mulighed for at aktivere sig selv. Grisene bruger helt op til 45 % af døgnet på at være aktive og resten på hvile fra naturens side. Grambogård grisen går i løsdrift og har adgang til foder hele døgnet rundt, derudover har de dybstrøelsen at rode i og friskt halm hver dag. På den måde ender grisene som tilfredse og rolige.
Julefrokost på RavelinenLeder du efter en julefrokost udover det sædvanlige, så har du netop fundet den. Hos Restaurant Ravelinen på Christianshavn bygger vi vores hyggelige sommer-restaurant om til byens festligste julefrokost-sted med panoramaudsigt over voldgraven. Julemaden vi tilbyder er dansk kvalitetsmad. Det betyder, at alt ned til den mindste detalje er hjemmelavet af friske råvarer. Ingen mad fra dåser eller bøtter.
|






