AccisebodenAcciseboden på Christianshavns Vold ligger en tand længere inde mod torvegade end Ravelinen - på samme side af og på kanten af volden. Det er den meget smukke, lille gule bygning med det elegant formede tag - og med lidt mindre interessante barak-toiletter på bagsiden.Huset er fra 1718-20 og er ikke - trods navnet - en accisebod, men er opført som portnerbolig eller vagtbolig mens Assiceboden lå længere ude på Amager, hvor Amagerbrogade og Markmandsgade munder ud i Christmas Møllers Plads. Accise er fransk og betyder "indenlansk afgift på forbrugsvarer, især når disse bragtes til byen", altså er en accisebod en slags by-told-bod. Så accise - eller "zise", som man også kaldte det, er en afgift. Senere hed det konsumtion, og idag hedder den slags moms og betales direkte ved køb - ikke når vi passerer byporte.
Når bønderne skulle til byen med varer, måtte de betale afgift, og det foregik ved acciseboden, som altså lå længere ude ved Markmandsgade. Videre frem med byen blev man så kontrolleret ved Ravelinen, hvor vagtmænd så efter, at man nu også havde betalt afgift for de varer, man havde med, og længere inde igen finder vi så det fine, gule hus, vi idag kalder "Acciseboden", men som rent faktisk kun er en slags portnerbolig. Boden lå tidligere længere ude på vejen, men da vejen i 1930’erne skulle udvides, rullede man det meget behændigt 10 meter tilbage med volden. Den egentlige accisebod ved Markmandsgade var fra 1820’erne. Den rev man siden ned i 1913, men den, vi nu kalder Acciseboden, er heldigvis fredet. Peter Olesen, journalist og forfatter |
NyhedsbrevWienerschnitzlens historieFaktisk stammer wienerschnitzlen hverken fra Østrig eller Tyskland, men derimod fra Norditalien, hvor den kan spores helt tilbage til 1134. Her blev retten tilsyneladende serveret til et middagsselskab i Milano under navnet Cotoletta alla Milanese.Udtrykket winerschnitzel kan dateres tilbage til 1862, hvor en berømt østrigsk general Johan Joseph Radetzky, som tilbragte meget af sin tid tæt på Milano, introducerende retten for wienerne.
Frilandsgris på gaflenGrise er meget aktive dyr. Det er vigtigt, at de har plads til at bevæge sig og mulighed for at aktivere sig selv. Grisene bruger helt op til 45 % af døgnet på at være aktive og resten på hvile fra naturens side. Grambogård grisen går i løsdrift og har adgang til foder hele døgnet rundt, derudover har de dybstrøelsen at rode i og friskt halm hver dag. På den måde ender grisene som tilfredse og rolige.
Julefrokost på RavelinenLeder du efter en julefrokost udover det sædvanlige, så har du netop fundet den. Hos Restaurant Ravelinen på Christianshavn bygger vi vores hyggelige sommer-restaurant om til byens festligste julefrokost-sted med panoramaudsigt over voldgraven. Julemaden vi tilbyder er dansk kvalitetsmad. Det betyder, at alt ned til den mindste detalje er hjemmelavet af friske råvarer. Ingen mad fra dåser eller bøtter.
|






